Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneterapien børnehaven

Information om ergoterapi og fysioterapi 2024 - 2025

 

Vi er ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Børneterapien i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune, som er tilknyttet Enghaveskolens Børnehave.

Børneterapiens arbejde er lovmæssigt funderet i Barnets lov §83 særligt dagtilbud jf.§82 og har til formål at hjælpe børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

Ergo- og fysioterapeuterne samarbejder tæt med det pædagogiske personale omkring indsatser, der er relevante for barnets dagligdag i børnehaven. Vi orienterer og inddrager naturligvis dig/jer forældre løbende i forhold til de indsatser, dit/jeres barn tilbydes. 

Vores indsatser er f.eks.:

  •      Samarbejde og sparring med det pædagogiske personale på stuen ift. tilpasning af læringsmiljøet, håndtering, lejring, brug af hjælpemidler.

  •      Deltagelse i mødeaktivitet, herunder udarbejdelse af målsætninger i samarbejde med dig/jer forældre.

  •      Sansemotorisk træning periodevis i grupper eller individuelt. Indsatserne gives så vidt muligt i barnets daglige kontekst via tværfaglige aktiviteter i      samarbejde med det pædagogiske personale.

  •      Samarbejde med læger, bandagister, tale/sprog-konsulenter, psykologer, synskonsulenter m.fl.

Vi deltager herudover gerne sammen med dig/jer i konsultationer hos børnelæge, ortopædkirurger, Kommunikationscenter Odense og specialtandlæge, når det er fagligt relevant.

Ergo- og fysioterapeuterne har fokus på grov- og finmotorik, spisning og mundmotorik, sansebearbejdning, perception og kognition, struktur og visualisering, aktivitets– og bevægeanalyser, alternativ og supplerende kommunikation, tilpassede bevægeaktiviteter og hverdagstræning samt kompenserende strategier.

Ergo- og fysioterapeuterne kan anvende billed- og video materiale som dokumentation og vurdering af indsatser. 

I Aula har du/I afgivet jeres samtykke ift. billeder og video i børnehaven. Dette samtykke dækker også de ergo- og fysioterapeutiske indsatser, som er en del af specialbørnehavetilbuddet. Når dit/jeres barn stopper i Børneterapien slettes billeder og video. 

Du/I er altid velkomne til at kontakte os telefonisk eller via Aula. Kommunikation via Aula vil foregå ”følsomt”, ligesom notater og journalisering af indsatser foregår efter gældende regler for behandling af helbreds oplysninger.

 

Information om behandling af dine personoplysninger

Odense Kommune behandler personoplysninger om dig og dit barn i forbindelse med, at dit barn er indskrevet i specialbørnehaven understøttet af Børneterapien i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse. 

 

Det betyder, at vi er forpligtede efter GDPR til at give dig nogle informationer. Du kan i det følgende bl.a. læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvad vi bruger dem til. 

 

Du skal ikke gøre noget på baggrund af disse informationer, du får dem blot, fordi vi er forpligtede til at oplyse dig herom. 

       1. Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine og dit barns personoplysninger til en faglig vurdering af dit/jeres barns sansemotoriske ressourcer og behov, så vi kan planlægge en ergo- og/eller fysioterapeutisk indsats, der er relevant for barnets dagligdag.  

       2. Hvilke personoplysninger behandler vi? 

De personoplysninger, der behandles, er både almindelige og følsomme oplysninger. Det er f.eks. dit og dit barns navn, adresse, CPR-nummer, forældremyndighed, familieforhold, statsborgerskab/oprindelsesland, modersmål og helbreds oplysninger, herunder diagnose, operationsbeskrivelse og plan for forløb mv.

       3. Hvor får vi dine personoplysninger fra?

Dine og dit barns personoplysninger får vi fra dig selv, din læge og/eller sygehus, samt andre afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen. I tilfælde, hvor vi har behov for at indhente informationer om adresse, bopælsforhold, CPR-nummer og lignende, får vi oplysningerne fra Folkeregisteret.

Herudover kan vi indhente oplysninger fra en anden forvaltning i Odense Kommune, såfremt det bliver nødvendigt for sagsbehandlingen.

       4. Hvem modtager dine personoplysninger?

Kommunen registrerer dine personoplysninger og videregiver kun personoplysningerne til andre modtagere, herunder offentlige myndigheder og private virksomheder, hvis der er et lovligt grundlag hertil. 

Modtagerne af dine personoplysninger er din egen læge og/eller sygehus, andre afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen, andre forvaltninger i Odense Kommune, og kommunens databehandlere, som leverer vores IT-systemer.

Dine personoplysninger kan blive videregivet i det omfang, Odense Kommune er forpligtet til dette efter reglerne om aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven. Vi foretager altid en konkret vurdering af hvilke oplysninger, der skal udleveres ifm. aktindsigter – og vi må f.eks. ikke udlevere oplysninger om enkeltpersoners private forhold. 

       5. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger? 

Kommunen sletter personoplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når personoplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem. 10 år efter sidste notat i den ergo- og fysioterapeutiske journal bliver personoplysninger i disse slettet.

Overførsel af dine personoplysninger til et tredjeland

Dine personoplysninger overføres i nogle situationer til et tredjeland, dvs. et land udenfor EU/EØS. 

 

System

Situation

Land

Overførselsgrundlag

Microsoft

Ved teknisk support på fx Office 365 

 

USA

Artikel 46, stk. 2, litra c.

 

 

 

Du kan få tilsendt Odense Kommunes grundlag for overførsel af personoplysninger og ekstra sikkerhedsforanstaltninger ved at kontakte kommunens IT-sikkerhedsafdeling på itsikkerhed@odense.dk.

       6. Lovgrundlag for behandlingen af personoplysninger 

Behandlingen af almindelige personoplysninger sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Følsomme personoplysninger behandles efter artikel 9, stk. 2, litra f og/eller g samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1 og stk. 4. 

Dit personnummer behandles efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1

       7. Hvilke rettigheder har du? 

Du har som borger en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Dine rettigheder er: 

  •        Retten til indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig.

  •        Retten til at få rettet urigtige personoplysninger om dig.

  •        Retten til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis nogle særlige betingelser herfor er opfyldt. 

  •        Retten til at få slettet dine personoplysninger. Bemærk at retten til sletning er begrænset af, at offentlige myndigheder er underlagt regler, der medfører, at personoplysningerne ikke kan slettes, f.eks. offentlighedsloven, arkivloven, mv.

Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, hvis ikke vægtige legitime grunde til behandlingen går forud herfor.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Odense Kommune på nedenstående kontakt oplysninger.

       8. Kontakt oplysninger

Odense Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. 

Har du spørgsmål om din sag eller dit forløb hos Odense Kommune, skal du kontakte den afdeling, som du er tilknyttet (f.eks. din sagsbehandler) på nedenstående kontakt oplysninger:

 

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Centersekretariatet

Ørbækvej 100, blok 2

Tlf. 65 51 54 38

pprodense@odense.dk

Spørgsmål vedr. databehandlingen

Hvis du har specifikke spørgsmål, der udelukkende omhandler kommunens håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte Odense Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO). Bemærk at DPO’en ikke kan svare på spørgsmål om din sag:

 

 

Du kan også finde den DPO’ens kontakt oplysninger på Odense Kommunes hjemmeside, www.odense.dk (i søgefeltet skal du skrive: ”databeskyttelsesrådgiveren”).

       9. Hvis du vil klage

Du kan klage til Datatilsynet over Odense Kommunes behandling af dine personoplysninger på nedenstående kontakt oplysninger:

Maildt@datatilsynet.dk

Telefon: 33 19 32 00. 

Adresse: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Du kan også læse mere på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk, se mere om, hvordan du klager under ”Dine rettigheder”.