Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lokal læseplan

Vejledende læseplan for specialskoler
Nærværende vejledende plan har sit oprindelige udspring i det omfattende materiale om vidtgående specialundervisning, som blev udarbejdet i et fællesskab af de tidligere specialskoler under Fyns Amt.

Materialet, som det fremstår i dag, er en ny kommunal udgave af en vejledende læseplan, som beskriver formål og indhold for vigtige stofområder - fag og emner - i undervisningen af børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder / handicaps.
Læseplanen skal forstås som et supplement til de i folkeskoleloven gældende fagbeskrivelser. Det er dog en vigtig pointe, at læseplanen netop har fokus på den omtalte elevgruppes anderledes forudsætninger, kompetencer og potentialer.
Målet med de vejledende beskrivelser i læseplanen er at kompensere for og give alternativer til gældende faglige målsætninger, idet specialskolens elever bredt set ikke vil kunne profitere af den ”almindelige” folkeskoles målkrav.

Læseplanen er fornyet og redigeret i et tæt samarbejde mellem de tidligere amtslige børnespecialskoler på Fyn, hvorfra både lærere og ledere har bidraget til arbejdet.
Forløbet har været koordineret af en styregruppe, som fortsat vil eksistere med henblik på fremtidig redigering af materialet.

Den fulde læseplan ligger som pdf.

Dokumenter

Lokal læseplan_4.pdf

Shape Created with Sketch.